søndag den 11. oktober 2015

Afsked med Home of Good Hope

I Fredags fik vi taget afsked med suppekøkkenet, personalet og de dejlige børn. Vi havde købt en masse slikkepinde og andre gaver til personalet.
Det har været fantastisk at arbejde hos Home of Good Hope, så det var ikke nemt at sige farvel! Det er helt sikkert et sted, som vi kommer til at besøge igen i fremtiden. Deres livsglæde og venlighed de har på stedet er helt fantastisk og ikke mindst deres arbejde, som de gør frivilligt for at hjælpe alle de børn der kommer. Dog er deres temperament overfor børnene lidt grænseoverskridende. Det er meget anderledes i forhold til hvordan vi opdrager børn derhjemme, men det er deres kultur hernede.


Sidste weekend var vi ude at vandre.. En tur på 10 km. Vi startede selvfølgelig ud med at fare vild, men så mødte vi heldigvis en mand med en traktor, der kunne guide os den rigtige vej. Det var 35 grader varmt og vi gik op og ned hele tiden.... puha det er noget af det hårdeste, vi har prøvet. Den sidste kilometer gik selvfølgelig op af bakke hele vejen og det var virkelig dødens pølse...MEN vi overlevede og der blev købt vand og chokolade efterfølgende! En vandretur med klipper og hårde bakker og masser af spændende dyr som strudse, bavianer og springbukke, dog så vi ingen giraffer.


Imorgen tager vi på en 5 dages tur med Wayne sammen med nogle af de andre studerene. Vi skal besøge safari parken Etosha og Victoria falls i Zambia jubiii.... Vi glæder os!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar