Roadtrip

Mandag morgen kl. 8.00 stod vi klar til vores tur til Victoria Falls og Etosha sammen med 5 andre studerende fra Finland. Vi var rigtig spændte og kunne ikke vente med at komme afsted! Men så var det lige at der opstod et lille problem... Wayne som vi skulle rejse med ringede os op og sagde, at de andre studerende ikke havde fået deres pas fra ambassaden og det betød at vi måtte vente lidt med at tage afsted... I afrika er de meget langsomme med ALT, så vi endte med at vente til kl. 16.00 om eftermiddagen!! Men der var ingen sure miner vi grinte alle af vores situation og vi kunne nu endelig komme afsted :D 

Bilturen var rigtig hård...Vi kørte i ca. 6 timer og efter der skulle vi direkte over i en kæmpe bus fra Divundu med andre passegere til Victoria Falls i 10 timer UDEN mad! Der blev derfor smidt nogle kalorier ned i maven, da vi fik holdt pauser på tankstationer - det var den rene overlevelsestur! Vi måtte spise hvad vi kunne få (kiks og chokolade)! 

Tirsdag kl. 13.00 ankom vi til Zambia, hvor Victoria Falls ligger. Vi var alle meget trætte efter den lange bustur, men der var ikke tid til afslapning! Vi havde kun én dag at gøre godt med, så vi tog direkte hen til Jolly Boys, som er et slags vandrehjem, her spiste vi en hurtig frokost og derefter tog vi direkte videre til Victoria Falls. Victoria Falls er en af de mest spetakulærer vandfald i verden og vi havde derfor høje forventninger til stedet... Vi blev lidt skuffet, da der ikke var så meget vand, da det åbenbart var tørkeperioden, men udover dette var det virkelig en smuk natur og tropisk temperatur (meget fugtigt). I Zambia var der rigtig varmt i forhold til Windhoek - vi snakker om 41 grader plus der var også risiko for malaria myg. Vi skulle derfor starte på vores malaria piller, som gav nogle lidt slemme bivirkninger på Sophia. Hun fik nogle slemme maeridt om natten de første par dage, men de gik heldigvis over efter anden gang. Natten var heller ikke den bedste, da vi sov alle sammen i den samme hytte, som føltes som en sauna, da vi hverken havde luft og vores aircon ikke virkede... Men vi overlevede :D 

Ved Victoria Falls havde de mange bavianer både store og små! De var meget livlige og glade for mennesker... Vi blev angrebet på et splidt sekundt, da en kæmpe bavian kom springende hen til os og rev Sophias taske i stykker og hvor den derefter fik nappet Kamillas penge ud af hånden! Sikke en velkomst at få! puha! Den var vidst ude efter noget mad... Men udover dette var det en rigtig god tur, som blev sluttet af med et festmåltid på en rigtig god restaurent, Vi fik blandt andet smagt en af delikatesser, larver. De smagte bedre en forventet! 

Onsdag morgen skulle vi afsted igen med den lange bustur på 10 timer tilbage til Divundu, hvor Wayne ventede på os. Vi overnattede natten over i Divundu på en lodge (Rainbow) i vores telte ude i den rene natur! Det var lidt ef en oplevelse, da vi skulle bade sammen med kæmpe edderkopper og frøer! Vores grænser blev virkelig sat på prøve :D. 

Torsdag morgen gik turen til Etosha, som er Namibias største National Park (106.000 hektar). HEr skulle vi på safari og se en masse dyr. Fra Divundu skulle vi også lige kører 6 timer før vi var i Etosha. Vi ankom forsent til porten gennem Etosha, hvor det var meningen vi skulle sove natten over i vores telte... F*** tænkte vi... Vi nægtede at sove i bussen, så vi pressede Wayne til at snakke med en af de ansatte og vi fandt derfor en anden lodge tæt på, hvor vi kunne komme ind og overnatte. Det var et rigtigt hyggeligt sted, hvor vi endnu engang sov under den smukke natte himmel med de klareste stjerner og nattelyde. 

Næste morgen Fredag var vi alle friske og vedulvilet til vores safari.Vi blev helt chokeret over hvor stor en park Etosha er! Vi kørte rundt i flere timer for at se alle de flotte dyr. Det føltes som hele Danmark! Vi så rigtig mange dyr og der blev taget mange billeder! Dog var der meget varmt, og vi fik derfor ikke set nogen løver, da de lå et sted i skyggen... øv øv! Efter en lang dag på safari var tiden inde til at vende snuden hjemad. Halvvejs på turen stoppede vi på en krokodille farm, hvor vi fik set både babyer og store krokodiller. Nøj hvor var de store og ækle! Men kødet smager dog dejligt :D 

kl. 22.00 kom vi endelig hjem til vores dejlige hus, hvor vi havde savnet vores dejlige pool og vores senge! Vi gik direkte i bad, da vi ikke havde været i bad i 3 dage! I kan selv gætte hvordan vi så ud :D. Det var den bedste nattesøvn i laaaaang tid, hvor vi fik sovet ordenligt ud og ingen myggestik fik! 

Lørdag aften stod på afskedsfest med alle de andre studerende, da vi allerede skal hjem onsdag.. Det var en rigtig god aften, men også meget sørgeligt! Tiden af fløjet afsted, og vi kan ikke forstå at to måneder kan være gået så stærkt. 

De sidste par dage går på at nyde den sidste sol og lave vores sidste del af vores eksamen, som vi skal op i derhjemme i Danmark. I morgen skal vi på Joes Beerhouse, som er et rigtig godt steakhouse sammen med vores roomies og vores venner, som vi var på tur med for at sige farvel en sidste gang. 

Alt i alt har det været den bedste rejse i vores liv med en masse gode minder og nye venskaber. Det er helt sikkert ikke sidste gang vi kommer hertil og vi har allerede planer om at besøge Windhoek igen og rejse lidt mere rundt i landet, efter vi har afsluttet vores uddannelse. 

Nu vil vi gå i seng og så ses vi derhjemme :) 

Afsked med Home of Good Hope

I Fredags fik vi taget afsked med suppekøkkenet, personalet og de dejlige børn. Vi havde købt en masse slikkepinde og andre gaver til personalet.
Det har været fantastisk at arbejde hos Home of Good Hope, så det var ikke nemt at sige farvel! Det er helt sikkert et sted, som vi kommer til at besøge igen i fremtiden. Deres livsglæde og venlighed de har på stedet er helt fantastisk og ikke mindst deres arbejde, som de gør frivilligt for at hjælpe alle de børn der kommer. Dog er deres temperament overfor børnene lidt grænseoverskridende. Det er meget anderledes i forhold til hvordan vi opdrager børn derhjemme, men det er deres kultur hernede.


Sidste weekend var vi ude at vandre.. En tur på 10 km. Vi startede selvfølgelig ud med at fare vild, men så mødte vi heldigvis en mand med en traktor, der kunne guide os den rigtige vej. Det var 35 grader varmt og vi gik op og ned hele tiden.... puha det er noget af det hårdeste, vi har prøvet. Den sidste kilometer gik selvfølgelig op af bakke hele vejen og det var virkelig dødens pølse...MEN vi overlevede og der blev købt vand og chokolade efterfølgende! En vandretur med klipper og hårde bakker og masser af spændende dyr som strudse, bavianer og springbukke, dog så vi ingen giraffer.


Imorgen tager vi på en 5 dages tur med Wayne sammen med nogle af de andre studerene. Vi skal besøge safari parken Etosha og Victoria falls i Zambia jubiii.... Vi glæder os!